Zoneterapi

Zoneterapi i teorien

Teorien bag zoneterapi er, at hele kroppen findes afspejlet i delområder – fx hænder, ører og fødder. Ved at aktivere zonerne på bl.a. fødderne, kan man således stabilisere og/eller rehabilitere væv og organer via nerve- og energibanerne. Det betyder, at mange lidelser kan afhjælpes, eller symptomerne kan lindres med zoneterapi, og derved kan man genskabe balancen i kroppens fysiske og psykiske miljø.

I zoneterapien ses mennesket som et netværk af energier, der alle deltager i kroppens kommunikation og påvirker hinanden, således at man med trykpåvirkninger ét sted på kroppen kan forbedre funktionen et andet sted. Dette påvirker kroppens eget energisystem og stimulerer til kroppens selvhelbredende kræfter samt udrensning og afbalancering af kroppen.
Den mest udbredte form for zoneterapi er fodzoneterapi, men behandlingen kan også anvendes i ansigtet og på hænderne.

Der findes ingen videnskabelig forklaring på, hvorfor zoneterapien virker, men man har fundet følgende forbindelser med behandlingerne:

Antageligt sker der også en øget produktion af endorfiner, der har en morfinlignende effekt, der går ind og virker både afslappende og smertelindrende.

Kombinationen gør, at næringsstoffer og ilt lettere når ud til cellerne, samtidig med at affaldsstoffer bliver transporteret væk. Det har stor betydning, når det gælder kroppens udrensningsorganer som f.eks. nyrer, lever, lunger og tarmsystem, hvor den øgede blodgennemstrømning gør, at organerne kan arbejde mere effektivt.